DM Ugen i cykling rykker til Grindsted i 2017

DM Ugen 2017 bliver startskuddet til en samarbejdsaftale med store cykelevents i Billund Kommune de kommende år. Et nyt og unikt samarbejde mellem DCU licensklubben Vejen Bicycle Club, Grindsted Cykelmotion og Billund Kommune sikrer, at DM Ugen i cykling i 2017 rykker til Billund Kommune med Grindsted By som centrum. En fire dage lang cykelfest med den danske cykelelite venter. - Cykling er en sport i konstant fremgang og vi er ikke i tvivl om at vi med DM Ugen får et arrangement, der vil nå væsentligtbredere og længere ud end Challenge Danmark, siger Borgmester Ib Kristensen. DM ugen har de seneste år trukket tusindvis af tilskuere til henholdsvis Syddjurs og senest Vordingborg,såvel som tilskuertallene på TV2 Sport har været skyhøje. Derfor er ambitionerne for næste års arrangement i Billund Kommune også store: - Vi skal skabe rammerne om cykelløb i særklasse og vi skal skabe det i en festlig kulisse, der tiltrækker rigtig mange gæster til vores kommune. Vi er utroligt glade for at DCU licensklubben Vejen Bicycle Club har sagt ja til at træde i pedalerne sammen med vores lokale Grindsted Cykel Motion. Dermed har vi to cykelklubber med stor erfaring og fundament for at skabe et cykelløb og en fest i særklasse, uddyber Borgmesteren. Netop samarbejdet og ambitionerne var det som faldt i øjnene, da DanmarksCykle Union skulle sætte navn på værtsrollen for DM Ugen 2017: - At Grindsted Cykel Motion og Vejen Bicycle Club er gået sammen om at arrangere DM Ugen glæder mig. Det sender et flot signal om bredden i dansk cykelsport. At Billund Kommune har budt ind er i sig selv et stort kompliment til dansk cykelsport. Der er kvalitet og højt niveau bag når Billund Kommune involverer sig i events. Vi glæder os til samarbejdet, udtaler formand for Danmarks Cykle Union Henrik Jess Jensen. Startskuddet til DM Ugen tages med en officiel åbning onsdag den 21. juni 2017. Herfra er der lagt op til fire dage med cykling og events i topklasse. Opløbsstrækningen bliver efter planen på Vesterbrogade ned mod Centrum i Grindsted bymidte, og der vil også blive kørt rundstrækning henover Torvet i Grindsted. - Den resterende del af ruten er ikke på plads endnu. Vi har et ønske om at så stor en del af kommunen som muligt får mulighed for at være en del af festen, men det handler først og fremmest om at få en rute, hvor der kan køres godt cykelløb. Jeg er overbevist om at de to cykelklubber sammen med DCU får skabt nogle helt unikke ruter, udtaler en forventningsfuldBorgmester Ib Kristensen. DM Ugen vækker også begejstring hosGrindsted Handelsstandsforening: - DM Ugen er en gave til Grindsted som handelsby. Vi er ikke i tvivl om, at der kommer rigtig mange gæster til byen de dage, og vi vil som handelsstandsforening give fuld gas både hvad angår underholdning, men selvfølgelig også i butikkerne, så vi kan få folk til at komme igen, siger Johnny Hansen, der er formand for handlen i Grindsted.

Starten på et stort samarbejde om cykelevents

DM Ugen er en realitet, og det er kun første step for Billund Kommune som cykelkommune: - Vi er i dialog med Danmarks Cykle Union om en længevarende aftale, og jeg har en klar forventning om, at vi i de kommende år bliver vært for en række store cykelbegivenheder, slutter Ib Kristensen.

Akkreditering til DM skal bestilles forud ved henvendelse til

og vil kunne afhentes i sekretariatet.

Fakta om DM Ugen

Onsdag den 21. juni: Officiel åbning Torsdag den 22.juni: Enkeltstart alle klasser, første start kl. 14.00 Lørdag den 24. juni: Samlet start Dame Elite og Junior-klasser DCU´s Midtvejskongres Søndag den 25. juni: Samlet start Herre Elite / Transmitteres live på TV2 Sport Postmaster motionsløb. Herudover vil der komme sidevents og underholdning i topklasse alle dage. Der arbejdes på kommunemesterskab for skoler samt at Billund Kommune blive værter for Para-DM fredag den 23. juni, hvorMichael Jørgensen fra Billund Kommune netop har deltaget i OL i Rio.

For yderligere kommentarer

Danmarks Cykle Union, Kommunikationsansvarlig: Morten Anderson, 31319033 Billund Kommune, Borgmester Ib Kristensen 40 54 80 90 Billund Kommune, Kommunikationschef Søren Madsen 2269 2451 Vejen Bicycle Club, Næstformand og DM-ansvarlig Henning Knudsen 2531 7190 Grindsted Cykel Motion,DM-ansvarlig Keld Bøgh Rasmussen